lørdag den 31. januar 2015
Mini leggins
Her til morgen har Karen Marie hjulpet til, hun har sorteret knapper mens jeg har målt, tegnet og syet et par små leggins af fraklippet fra mine egne.
torsdag den 29. januar 2015
Leggins
Nu jeg har fået lavet et mønster der passer, tog det ikke lang tid at sy to par mere. Det blev klaret her til aften. Så nu må det for min skyld gerne snart blive godt vejr.
mandag den 26. januar 2015
Leggins
Øv troede da der kom badehotellet i fjernsynet i aften, men næe nej, det turde de åbenbart ikke sende når der kom håndbold???
Så i stedet gik jeg på værkstedet, tog nogle mål, tegnede et mønsker og syede et par leggins.
onsdag den 21. januar 2015
De sidste sider til strikkebogen
Så blev de sidste sider færdige.
Markeringer af nr. Hvis jeg lige får brug for at låne pindene.
Det bliver rigtig dejligt at få styr på tingene og holde dem samlet.
Nu skal de bare i et ringbind.
tirsdag den 20. januar 2015
søndag den 18. januar 2015
Strikkebog.
Denne weekend er jeg startet på en "strikkebog". En ide' der længe har rumsteret, men som jeg ikke rigtig har kunne finde ud af, hvordan jeg ville gribe an.
Men nu fik jeg styr på det. Et ringbind med mit strikkegrej, ihvertilfælde det bedste af det.
Først laminerede jeg en stak karton i dejlige farver.
Så er arkene lavet efter hvad de nu skal indeholde. Her til pinde.
Bag på er tingene tapet god fast med Gaffa. Og bagefter har jeg syet et stykke katon på bagsiden, så den ser pæn ud.
Så fandt jeg mit klare voksdug, som bestemt ikke har kunne lide den varme sommer, det var vildt krøllet.
Men kan det krølle af varme, kan det vel krølle ud igen med varme.
Så frem med strygejern og bagepapir.
Det blev strøget på træbordet for at få det så glat som muligt.
Første side er nu helt færdig.
Og flere følger efterhånden som jeg får sat nr. Og tekst på.
Tror det bliver godt og overskueligt.
søndag den 11. januar 2015
Lampe af byggesten
Så fik jeg endelig prøvet at lave en lampe af byggesten.
Og jeg har forstået nu, hvorfor folk sælger dem så dyre. Det er lidt af et arbejde at gøre dem klar.
Der skal bores et hul 8 mm. I glasset, og det er godt nok tykt at komme igennem.
Farven rundt i kanten skal også af. Hvilket også tog godt med tid igår. Så skal den tørre og sprayes med matering eller frosting.
Derefter er den klar til motivet.
Næste gang jeg skal lave en, bliver den lagt i blød så farve kan løsne sig lidt bedre. Men ellers fungerede det med den grove stålsvamp og masser af knofedt.
Derefter skal hullet bores og husk nu 8 mm. Ledningerne skal også igennem og det 3 af slagsen på en gang.
Materingen fra Bilka fungerede fint, den blev sprøjtet på i en stor papkasse, så svineriet holdt sig dernede.
Idag har jeg så tegnet og fortalt.
Et cd cover af Rasmus seeback stod model. Først blev det maltrakteret i paint shop Pro, og printet ud.
Så tegnede jeg den over så den blev skærevenlig. Dvs. Der må ikke være for små felter, for det er umuligt at skille ad, når det overskydende folie skal pilles af.
Sten og lys er klar. De er hentet på eBay. Jeg kunne ikke finde nogle her med kun 10 led lys i en varm farve.
Billedet scannede jeg, dejligt med en scanner der kan scanne 30 x 30
Så en tur i inkscape for at blive konverteret til svg og videre i canvasprogrammet.
Intet forsvandt. Så tegningen er stadig fin.
Folie i maskinen og efter en tur med skalpel og pincet er den her klar til lampen.
Lyset ser meget gult ud, det er det ikke i virkeligheden.
Og ungerne i nr 2 blev rigtig glade for den, såmænd ikke de smutter tidligt i seng i aften.
lørdag den 10. januar 2015
Handling har konsekvenser.
Hmmmm, ikke alt kan redes, men ok, meget kan, men det koster 😍😜
Her landede et par smadrede bukser.
Knægten troede lige han kunne hoppe over, jo man har vel lært parkour.
Men, men, men, havde så lige glemt at han rendte rundt i hængerøvsbukser.
Knold.....😝
Men nu er de repareret og kan vel lidt igen....
Men det gør man alså ikke ustraffet.
Og jeg, ja jeg fik lige afprøvet strygestof i flere lag.
søndag den 4. januar 2015
Imagepac
Eller imagestampmaker.
Denne fik jeg i julegave af manden min. Dejligt, men absolut en udfordring.
Først skulle jeg finde et program at lave stempler i.
Så skulle printeren indstilles, et større projekt.
Og så skulle der prøves.
Første forsøg, jeg var for nærig med pakkestørrelsen.
Andet forsøg blev bedre, men der er stadig plads til forbedringer.
Men nu kan jeg så alså lave mine egne stempler, det er da lidt af en fed fornemmelse 😀
Første forsøg, der var ikke plads nok til at få kanten ordenlig med.
Og nu kan næste års til og fra kort stemples.
fredag den 2. januar 2015
Julegaver
I julegave fik jeg en masse nye promarkers af alle mine unger og familie.
Så lækkert med nyt legetøj.
Men da jeg i forvejen havde en del liggende og rode i en kasse, blev det simpelthen umuligt at gennemskue. Så de sidste par dage har jeg nørdet.
Først designede jeg en æske der passede til hver pen, lavet så de kunne stables, men enkeltvis så de også kan byttes rundt når jeg får flere. Desuden har de en lille flap med plads til farve og navn, hvilket gør det hele lettere i brug.
Der er blevet skåret, limet, farvet og klistret de sidste par dage, men resultatet er jeg super godt tilfreds med. Kassen er bare en klodskasse, og den kan så sættes på hylden når de ikke er i brug og rejses på højkant når jeg maler.
Abonner på:
Opslag (Atom)