lørdag den 23. maj 2009

Merino superwash - turkis



På rokken har jeg i øjeblikket gang i denne kurv fuld merino.

Billedet snyder lidt, det er mere turkis i virkeligheden.

Prinse garn



Jeg har nydt roen i eftermiddag, alene hjemme og så må der jo en pause til.
Pausen gik bla. med at farve noget merino 350 g til en lille trøje regner jeg med.

Mini Copenhagen Marathon 2009

Så er det idag, kl. 13.00, prinsessen løber sit første rigtige løb.
Hun har glædet sig rigtig meget, for det er noget virkeligt stort at få lov at komme ud at løbe et rigtigt løb med nr. på og sammen med far.

At de voksne så har bildt hende en alvorlig vildand ind. Ja det er en hel anden sag..................
Men idag er jeg 5 år og på fredag har jeg fødselsdag.
Så må vi jo se hvordan vi reder den i land bagefter ;)

Mini Marathon arrangeret af Sparta er for børn i alderen 5-15 år. De de yngste på 5-7 år løber 1 km uden tidtagning sammen med en voksen. Alle børn får bagefter medaljer, frugt og vand.

I morgen er det så farmands tur til at vise hvad han duer til, for det er hans første hel marathon.
Så held og lykke begge to.
Og så vil jeg fortsætte lidt med lektierne ;(

tirsdag den 19. maj 2009

Flasker til farver


I søndags havde Laura være en tur i Fakta for at handle og hun viste mig de prinsesse vand hun havde købt til hendes sommerferie ture.


Og så var det lige jeg tænkte, jeg har kigget efter flasker til når jeg farver længe, men ikke rigtig fundet noget, andet end alm flasker, og deres hældetud er lidt for store til at styre ordentligt.


Det er godt nok kun 33 cl, men det går vel og prisen passer ihvertilfælde. 3,50 kr for en flaske incl. pant. Så det kan vel ikke gøres billigere og hældetuden er der og låget kan skrues af. Så nu skal de bare drikkes ;) men det sørger det gode vejr vel for, det er bestilt ihvertilfælde. Jeg skulle jo gerne snart have noget blåt uld ud og hænge på snoren.

Ammeindlæg



I torsdags havde jeg besøg af Pernille da jeg kom fra studiegruppearbejdet. ( Heldigt for Pia, der havde sendt sin uldhenter afsted 1 ½ før aftalt tid. )
Pernille er igang med en lille vest, men den blev kylt til side ( noget med bagstykket, så det må jeg hellere få tid at se nærmere på ;)
Men så blev jeg sat i gang, med det mormor og Laura kalder babsbeskyttere ;)
Alså ammeindlæg og denne gang skulle de fores med silke, hvilket jeg er lidt spændt på om holder, men jeg er da sikker på de er gode at bruge når ulden ikke kan få fat.
Jeg bøvlede lidt med det, indtil jeg fandt på at lægge et lag uld rundt i silkekanten så jeg kunne nålefilte igennem både uld og silke.
Det ser ud til at lykkes så nu må tiden så vise om det også holder i længden.
Laura har nemlig fortalt at mors babser er blevet utætte.

onsdag den 13. maj 2009

Merino og ren tencel



Dette garn er også noget der var farvet i forvejen. Farven var hudfarvet og fra dengang jeg troede det duede til at nålefilte med. Nå, det er kommet til ære og værdighed igen.

Det blev noget filtet af at blive farvet, for det måtte have nogle ture, jeg kunne bare ikke få farve til at hænge ved. Det resultede så i en noget filtet karflor som måtte kartes op igen.

Da det var gjort kartede jeg tencel i.

Så ca. 100g merino og 150g tencel.


Og så håber Laura jeg kan finde en opskrift på en lille top/trøje som passer til garnet.

Men først skal jeg lige være færdig med min vest.




Dette er ren tencel og mega svært at spinde, det er meget levende at spinde af. Tilgængæld er det så meget dødt når det er færdigspundet, dvs. fast og ikke spor elastisk. Så det med det er slidstækt til sokker er garanteret rigtigt.

Merino


En grå merino, der er farvet lilla. Det grå ses igennem flere steder.

Hvad jeg skal bruge det til jae, det må tiden vise.