torsdag den 24. december 2009

Glædelig jul



Rigtig glædelig jul fra Højen. Som i kan se er værkstedet næsten pakket ind i dagens anledningen :)
Grøden er kogt, waldorfsalaten klar og nu vil jeg ud og ønske far og mor glædelig jul.

onsdag den 23. december 2009

Mens vi venter ;)

Mens vi ventede på at snevejret fik ende fik Laura leget skovtur med lillebrors flyver dragt og der blev lavet lidt konfekt.
Vi har ventet rigtig længe på at oldefar fik lov at komme hjem fra Skejby, og den julegave fik vi så idag. Dejligt.
Idag har Lauras far fødselsdag, så der skal hygges og i morgen, ja da tager vi en tur hjem og ønsker oldefar og oldemor glædelig jul.

Glædelig jul til mine læsere også, håber i må få lige den juleaften i hver især ønsker jer.

lørdag den 19. december 2009

Sne over Danmark







I dag var vi en smut i Hedensted, for at skovle sne, hente brød hos bageren til hestne og derefter en tur til Skejby for at se til far.
Desværre vil såret ikke rigtig hele, så vi må vente lidt endny før vi får ham hjem.
Mens Jørgen kørte pendulfart frem og tilbage til bageren ( 12 sække, tror jeg der var ) fik jeg skovlet så mor kunne komme ordenlig frem og tilbage til dyrene og søster kan få bilen i garagen.
Så hvis ikke der kommer mere sne går det, og ellers, ja så må vi have fat i en med en traktor.
Men hvor var det bare smukt derhjemme, desværre havde jeg igen kun mobilen, et rigtig kammera ville have gjort underværker.

tirsdag den 1. december 2009

Dåben - Fotograf Michael Nørgaard


Moster er alletides barnepige



Vel hjemkommet fra kirken må man som dreng vel anstændig påklædes


Så er de jo efterhånden en rigtig stor familie, henne på Kaj Munksvej.


Og her er vi så på i det store skrud.



søndag den 29. november 2009

I kirken



Så blev han døbt, vores lille guldklump Christian Nørgaard Priess

lørdag den 28. november 2009

Klar til barnedåb











Mens far, mor og lillebror bare sad og hyggede, fik Laura gjort rent og pyntet bord til i morgen ;)

Dåbskager





Så tror jeg eftermiddagskaffen er reddet. Pernille er super skrap til det med kager. Desværre måtte vi også igang med maden så de 2 af kagerne, måtte nøjes.........................

For godt nok er de flotte , men det tager alså også rigtig lang tid at lave dej til pynt, lave pynten og få det sat sammen.

Juleudstillingen i Højen





Lidt billeder fra juleudstillingen.

lørdag den 21. november 2009

Juleudstilling i Højen








Så nærmer tiden sig, ja faktisk er det i morgen vi skal ned i forsamlingshuset og sælge juleting.

Der har været trævlhed på værkstedet den sidste uges tid.

Selv Christian har hjulpet med at fordele gran rundt.

Laura har bundet sin første krans, og spist så mange mandariner så hun snart har til en krans der også.








Storesøster


Godt man har en storesøster, når ens mor har travlt med at binde adventskranse. Hun har nemlig helt styr på det der med sutteflasker.

søndag den 1. november 2009

Bolcher



Så blev årets bolche produktion færdig og der blev blev tid til at lege lidt også. Bolcher til Christians barnedåb.

tirsdag den 27. oktober 2009

Stor farvedag

Jeg har taget et par afspaseringsdage for at stresse af inden jeg skal skrive eksamensopgave i morgen. Mandagen blev brugt i farveriet, jeg manglede lidt mere garn til den trøje jeg er i gang med, og når det hele er slæbt frem og man har fri, ja så må det da være tilladt at lege. Dette er ren silke, men det hænger stadig til tørre, jeg er meget spændt på hvordan det er at spinde. Så forsøgte jeg mig ud i sortfarvning, det gik delvist godt, noget af det må nu lige have en tur mere ved lejlighed. Her er rigeligt til en bluse. Og lige i mine ynglingsfarver. 100g lace garn, købt ved Birgitte og i Pernillefarver, mon jeg kan finde ud af at strikke lace.
Det var så det jeg manglede til blusen, og farverne passer godt nok. Ubs. skal lige have lidt mere styr på mængderne i forhold til opskrifterne, men ok jeg valgte også en bluse med vidde ærmer og lidt længde. Men nu må der være rigeligt.
Her er noget der snød mig, jeg havde fundet en bøtte blandet farve frem fra dengang jeg malede en del tørklæder, og det så meget rødt ud, så jeg fik hallusioner om små nissehuer, men det gik over da det var tørt, farven blev nærmestmørk orange. Men det kan jo få en tur til ved lejlighed.
Disse farver er inspireret af et sjal som var opppe at vende i den danske spindegruppe på Ravelry http://www.ravelry.com/patterns/library/dianna tror det vil være flot i efterårsfarver.
Og til sidst hele palletten, inspireret af kaunigarn. Det skal kombineret med sort og cirkelmotiv.

Bolcher


Lillebror eller ej, bolcher skal der laves inden juleudstillingen i Skærup.
Han måtte en tur i slyngen og selv sørgen for ikke at dø af sult ;)
desværre havde det så den effekt at pernille rullede mere end bolchestænger, ihvertilfælde kunne han ikke tåle det for han faldt i søvn og glemte at spise. Så der måtte lige en pause til så han kunne blive ordenligt mæt.

Laura syr


Når Laura er hjemme hos mormor skal der jo bestilles lidt og hun har haft sit sytøj liggende. Men pludselig fik hun lige styr på det og hele kanten blev syet i løbet af ingen tid.
På messen i Fredericia prøvekørte hun også lige den nye bernina, med kommentaren " sådan en symaskine kunne jeg godt ønske mig når jeg bliver voksen" joe tak, det kunne mormor bestemt også :)

Forøvrigt legede hun også lige kunstner på messen og tegnede sin første sommerfugl som hun så tegnede igen og malede på et stort lærred dernede.

søndag den 11. oktober 2009

Grøn - turkis - pink


Næste projekt på pindene bliver dettte, 425 g igen merino super wash, det er bare så lækkert både at spinde og strikke af.


Og på rokken er nu kommet det lyserøde fåreuld jeg fik hjem i industrikartet kæmpe plader.

Det er noget helt andet at arbejde med og ihvertilfælde ikke noget jeg bliver forfalden til. Det føles som om fibrene vender i alle retninger og slet ikke som når jeg selv vasker og karter uld.

Men det kommer an på en prøve, nu bliver der spundet så Laura kan få en bluse og så må jeg se om den bliver kastet i hjørnet fordi den kradser. Det bløde er ihvertilfælde ikke lige det der tynger den uld mest ;)