mandag den 19. marts 2012

En herlig weekend



Weekenden startede allerede torsdag aften, med at få bagt og gjort klar til gæster fredag aften. Og fredag holdt jeg ferie i Middelfart hvor den stod på messe. Garn og stof i lange baner. Meningen var egentligt at jeg skulle have oset rundt sammen med Erna, men næe nej, hun mente vist det var mere nødvendig at hjælpe til i garngaragen ;) - nå pyt det kunne også være det samme, jeg går rundt med snot i ørerne på 3. uge, så jeg ville alligevel ikke have været i stand til at forstå/høre hvad hun sagde.
Forøvrigt var det noget lækkert garn de solgte og til billige penge, men jeg holdt mig i skindet, jeg havde jo ønsket mig garn i fødselsdagsgave og i vores familie er det alså forbudt selv at købe det man har ønsket ;) vel egentlig rimelig nok.
Så jeg kom hjem med klappestof. Jeg er helt vild med Loralei stoffet og har også nogle broderier derfra. Jeg fandt også lidt mere af det jeg havde lavet sokketaske af og det kom jeg alså til at købe selv om det står på ønskesedlen.
Bagefter var det lige hjem og bage boller inden gæsterne kom, men det nåede vi nu snilt for vi hentede lige Laura i SFOen undervejs ;)
Søndag stod så i fødselsdagens tegn og startede med fødselsdags sang fra nr 2, Christian er blevet rigtig god til at synge den. Herligt. Ud over det lækre garn fra min lillebror, stod gaverne på penge, så nu er Videbækturen vist så rigeligt i hus. Jeg glæder mig til påskeferien hvor den står på en heldags rundtur til div. pushere ud i stoffer og garner og andre gode sager.
Og søndag blev selvfølgelig også en dejlig dag, måske bortset fra vi manglede de store unger, som havde travlt med arbejde, messe og hyttetur.

mandag den 12. marts 2012

Lidt flere billeder






Trådmaleri færdig




Billederne er fra 2009 0g 2011 dvs. Laura 5 år og Christian 2 år.

søndag den 11. marts 2012

Travl weekend



Der har været lidt stille på bloggen, men det er kun fordi jeg har haft travlt med noget der ikke var specielt kreativt ;)
Michael og Lea valgte sidste weekend at flytte sammen i en ny lejlighed i Købmagergade og derfor stod den på flytning sidste fredag, alt blev flyttet og siden blev ungerne kørt til Billund og havde en dejlig tur til London.
Denne weekend mente Pernille gangen skulle til at være færdig så fredag fik jeg spartlet og idag fik vi så sat hendes fine tapet op, importet fra England. Så kan de vist selv klare resten.
Og ja igår fik vi Michaels gamle lejlighed gjort klar til syn og sat lidt op i den nye.
Held og lykke med projektet - bo sammen - det skal nok blive godt. Og så skal det sidste lige skrues op når der er klar til det.