mandag den 10. september 2012

Sådan syes et babytæppe

Stof 120 x 120. Bagstykke 130 x 130 og vlies ca det samme. Jeg har valgt at lægge vliesen dobbelt.

Stoffet stryges og måles ud
 
 Jeg er nødtil at sy mit vlies sammen for at have nok
 
 Men det er heller ikke noget problem
 
 Stoffet holdes bare tæt sammen mens det siksakkes med tætte brede sting
 
 Vliesen deles i 2 stykker så bliver det pænest når der quiltes
 
 Stoffes lægges ud på et bord eller evt gulv. Jeg er så heldig at have 2 borde stående sammen.
Jeg har valgt at på dette tæppe skal der syes rundt om alle de små billeder.
Derfor sætter jeg mine nåle i mellemrummene
 
 Midten markeres inden man syr så der er noget at gå ud fra, der syes altid fra midten og ud efter
 
 Jeg har valgt at barnet data skal broderes på bagsiden og lader derfor et hjørne være fri, så jeg kan få det i broderimaskinen.
 
 Forstykket nåles fast til vattet så jeg har styr på det, også fordi navnet fylder denne gang mere end en firkant. Og da jeg har valgt a tæppet fra forsiden skal syes om alle billederne , skal der lige laves nogle hjørner.
 
 Det vil sige at jeg syr på indersiden af disse 4 billeder, men kun gennem forstykket og pladevattet.
 
 Så monterer jeg bagside hjørnet i min broderiramme og syr barnets data

 Stoffet er imens foldet sammen så jeg kan styre det på broderimodulet.
 
 Derefter nåles bagside stoffet fast på tæppet igen, og jeg er klar til at sy de 4 udvendige hjørner på billederne.
 
 Så er tæppet broderet færdig og hjørnerne syet.
 
 På bagsiden fremkommer så en firkant der er stor nok til broderiet og på forsiden er der syet rundt om alle billederne
 
 Derefter siksakkes kanten og det overskydende stof klippes af
 
 Så er det tid at lave kantebånd. Jeg vælger her at skære 4 stk strimler i stoffets brede. strimlerne er 8 cm. Da der ikke er rundinger på tæppet, er det ikke nødvendigt at skære stoffet på skrå.

 Derefter syes strimlerne sammen. Pås på at vende stoffet rigtig så alle sømmene ender på bagsiden. Dvs. det skal lige drejes for hver gang der syes en strimmel på
 
 Jeg syr på skrå, da jeg synes det er pænest
 
 Først presses sømmene og klippes evt til.
 
 Derefter presses strimlen på midten.
 
 Jeg starter syningen på en langside, og går lige et par cm ind inden jeg starter, så er der plads til afslutningen
 
 Der syes ned til hjørnet og sluttes en sømrums brede inden tæppes kant
Hæft og tag det ud af maskinen
 
 Så foldes stoffet på skrå mod højre
 
 Og der efter tilbage mod venstre. Dette med fører der kommer en stoftrekant til at ligge til højre mod kanten.
 
 Så markere jeg lige det sted jeg sluttede syningen før, det er nemlig det sted der startes nu.
Sy alle hjørner lige sådan
 
 Her kan du se den stoffold der fremkommer i hjørnerne.

 Når du når tilbage til det sted du startede, lapper du lidt over og folder strimlen på skrå

 Der klippes nu
 
 Jeg folder stoffet ca 7 mm om for at lave en pæn afslutning
 
 Den overskydende spids klippes af
 
 Nu skal ombukket have en tur af en limstift og foldes om på bagsiden.
Derefter lægges stoffet rundt om starten og der syes hen over
Det er jo selvfølgelig trævlekanten jeg har syet fast, så når jeg vender båndet om på bagsiden af tæppet er det foldekanden der skal syes fast
 
 Derefter vendes båndet om på bagsiden og nåles fast
 
 Hjørnet set fra forsiden
 
På bagsiden foldes hjørnet ud til højre, sæt en finger på og fold tilbage igen
 
 Så fremkommer der et fint hjørne på bagsiden også, nål det fast.

 Derefter kan man vælge enten at sy det fast et par mm inde på båndet. Eller som her lige i kanten.
Hvis man vælger som jeg at sy lige i kanten skal man huske at folde det et par mm forbi sømmen på bagsiden.
Hvis man vælger at sy det, lidt inde på båndet er det nok at folde til sammensyningen på bagsiden.
Det er smag og behag, jeg synes det er lidt fint ikke at kunne se stikningen på forsiden, da den forsvinder ned i fyldet, når man syr lige i kanten.

 Babytæppe fra forsiden
 
Og fra bagsiden.
 
Held og lykke hvis du skulle få lyst til at gøre mig kunsten efter.


1 kommentar:

Erna sagde ...

Nøj.. hvor ser det nemt ud :) Lige noget jeg kan finde ud, mon ikke vi skal ud og finde stoffer til sådanne et projekt med tiden-

For det er smukt!