fredag den 14. februar 2014

Rammeholdere.

En dejlig uge er nu ved at være slut. Jeg har brugt nogle dage til at få endevendt værkstedet, ryddet op , sorteret og flyttet rundt. Et større arbejde men dejligt at få gjort.
Nu er der så plads til igen at være sykreativ, eller det var der ;) for bordet roder igen med mønsterpapir og stof.
Ugen har også budt på film i nr. 2 og også en eftermiddag hvor vejret var så godt at jeg fik fundet en pausestol frem.
Først blev det til 2 rammeholdere. Så er jeg fri for at de ligger og roder når de ikke er i brug.






Det gir mere plads nede i sy hulen.



Idag har jeg fået tegnet nyt mønster til Christian, utrolig så meget han gror lige nu. Der er klippet og påbegyndt 2 sæt nattøj. For det første mangler han og for det andet skulle jeg jo gerne have lavet lidt plads på reolerne inden påsketuren til Videbæk.

Ingen kommentarer: