
I går havde vi bl.a været en tur i stof og stil, fordi Laura skulle finde stof til en nederdel. Aftalen var at hun og jeg først skulle på arbejde, for at få sendt de sidste papirer på kommunen, hvis der var nogen. Det var der. Da vi kom hjem igen skulle der syes nederdel, jeg havde sat eftermiddagen af og var ret spændt på hvor længe hun synes det var sjovt.
Mens vi varmede et par frokost boller siksakkede frøkkenen lige begge sider,
Og så kunne det kun gå for langsomt, så ikke den store frokost pause der ;)

Siden skulle syes sammen, der skulle knappenåle i, så det kunne syes pænt sammen.

Og så fandt jeg lige en blyant og tegnede en streg at sy efter.

Laura fik lært at sætte nåle rigtig i, og det gjorde hun flot.

Så hen og sy det sammen. Det blev rigtig flot, hun fulgte stregen fint. Selv om det er lidt svært at styre lige. Godt hastigheden kan sættes ned.

Så skulle sømmen presses, og det er alså sjovt med det lille strygejern.

Jeg hjalp med at folde og vende den nederste kant, det var svære at sætte nåle i. Her var et lag mere at holde styr på. En ny streg blev tegnet og efterhånden bliver hun bedre og bedre til at rette ind efter stregen.

Ja så skulle der jo også presses lidt igen. Det styrer hun selv.

Så skal lindingen syes, her mener Laura nu nok vi rutter lidt med stoffet, men på den anden side synes hun længden passer bedre nu. Det går bare derud af, men hun røg dog lige lidt ved siden af.
Så da hun er færdig med den første søm, viser jeg hende at hun ikke har fået stoffet syet ordenligt om. Og det er ikke godt, så jeg får lov at sprætte 15 cm op. Jeg sætter 2 nåle i, ved start og slut og hun går hen og syr det igen.

Så mangler der bare en stikning til løbegangen, og mens hun syr den, bliver jeg jaget i gemmerne efter elastik.

Næsten færdig og stolheden lyser ud af hende. Undervejs fikhun lige lært at spole og tråde undertråden også. Overtråden klarer hun snilt, det har hun gjort masser af gange når hun broderer.

Så skal elastikken i. Det var lidt svært og jeg måtte lige hjælpe lidt til. Da den var igennem, syede jeg lige elastikken sammen sammen.
Det eneste jeg jeg overhoved fik lov at sy.

Er den ikke bare flot. Mormors stolte pige. Og det har hun bestemt også grund til at være. Jeg kender ikke andre der lige er fyldt 6 år som selv kan sy en nederdel.

Nå men det var da ikke slut med det, næe, nej. Der skal være et broderi her foran så jeg ka se hvordan den skal vende. Det skal være sommerfugle og også hjerter.
Så jeg måtte jo til at finde noget som kunne laves til noget der passede den lille dame.

Hun gik på jagt i trådskufferne og fandt de farver hun synes om og broderede sommerfugle og et hjerte i farveskiftende tråd.

Finito. Er den ikke bare flot. Og jo Laura. Det er bare super flot.
Du må gerne låne symaskinen en anden gang.
Jeg er sikker på hun sover godt i nat, for hun har bare suget til sig og lært i 2 timer :)